|
Diamonds are
a girls best friend
|
![]() Jeg strikker sjalet med de forskellige mønsterdele tegnet op i forstørrelse og bruger så en lineal og maser af strikke markører som hjælpemidler. Efterhånden er jeg ved at blive lidt fortroligt med at forstå det engelske tekniske strikkesprog - men ellers skriver man bare ind og får hjælp på sjalklubbens medlemside - de er vældig søde til at hjælpe |
![]() Starten på MS 4
Juli 06 Navnet på sjalet "Dessert Sun" har vundet 2. præmie i en stor konkurrence i USA
|
Sommeren blev varm, og uldstrikketøjet blev skiftet ud med det mest
lækre garn man kan tænke sig at strikke i. Garnet stammer fra
Christel Seyfarth og består af 55 % silke og 45 % cashmere,
cremefarvet.
Jeg besluttede at strikke Mystery 4 i dette lækre garn fordi jeg havde det på lager. Jeg forbrugte ca 200 gram og strikkede sjalet på pinde 4. Når man strikker på mystery sjaler og følger det ugentlige clue, ja så ved man ikke hvordan sjalet ender med at se ud. Dog vidste jeg sjalet ville blive rundt, og det har jeg aldrig lavet før. Lidt betænkelig var jeg, for mine tanker gled hele tiden hen mod min bedstemors lyseduge der lå på maghoniebordet i hendes hjem!!! Tænk hvis folk ville sige: " Hvorfor går hun rundt med en lysedug om skuldrene!!!!" Nå, efter endt blokning blev min tvivl gjort til skamme: Jeg elsker bare det sjal og det falder perfekt selvom det er ret stor. Min datter Line viser sjalet under galleriet - tag en kigger hvis du har lyst! |
|
|
Vi elsker at strikke sjaler, tørklæder og kan lide at
bruge dem selv året rundt. Marianne
|
|
Det har været rigtig sjovt at prøve et til kauni i en ny farveskala,
og denne gang blev det med duske. Selve sjalet blev strikket på
pinde 4 1/2 og de 3duske er tilsat lidt kobber glimmer for at lysne
lidt op. Det næste kauni bliver strikket i mønster, og ud fra andre
modeller, for jeg er nødt til at lave et til - enten som gave eller
til mig selv. Glæder mig til at se de nye mønstre som
Lisette har i sin lille butik, det ser spændende ud! |
|
Det første af mine planlagte Kauni - projekter er nu færdig. (
flere på vej ) Dette sjal strikket i rosa/ bordeaux og brune farver, er strikket på pinde 4 og i alt anvendt ca. 300 gram. Jeg ville gerne lave et stort sjal, til at putte sig i på sofaen med en god bog og et glas portvin, alt medens vinterstorm og sne raser udenfor!! - og det er blevet ligesom jeg ønskede og håbede. Så nu kan vinteren bare komme an! Jeg har tænkt på at strikke en kant, og leder efter en egnet som jeg også kan finde ud af at lave. |
![]() |
Fald ned Tørklæde, strikket i enkelt trådet mohair samt1 nøgle hjerte garn - se opskrift her
|
|
Mint Sommersjal
|
Endelig blev så min sommer UFO færdig. Jeg har længe
manglet at strikke de 4 meter blondekant til sjalet, det virkede
helt uoverkommeligt. Men nu er sjalet færdigt og blev ganske godt.
Gennem blondekanten er trukket satinbånd samt påsyet ferskvands
perler i hjørnerne. Hvor er det befriende at få en UFO
flyvefærdig!!! :)
|
| Flower Basket Shawl |
Jeg er bare vild med det smukke mønster, og har besluttet at spare sammen til noget alpakka i en lækker kvalitet, og strikke et vinter Flower Basket sjal:
|
|
|
Januar, februar og marts 2005 - strikkede vi en del tørklæder og sjaler hver især. Tag et kig i galleriet
|
|
Flower Basket Shawl Min personlige gave til Lines konfirmation 8 maj - 2005
|
Over nogen tid, var der store overvejelser om konfirmationskjole og hvilket sjal der kunne være passende hertil. Kjolen blev en yndig let sag, som senere kan farves og bruges til Galla kjole. Sjalet blev det smukke Flower Basket Shawl, strikket i en kridhvid italiensk mohair. Efter nogle strikkeprøver valgte jeg at anvende 2 tråde mohair på pinde 5. Og det endelige resultat blev efter udblokning et ret stort sjal, der efter min opfattelse kan bruges året rundt uden at miste sin elegance i det smukke mønster. |